Forslaget om at skride til handling har fået en del presse i løbet af dagen. Se mere på min facebook side her.

Har du lyst til at være aktiv i kampagnen for en ny regering og deltage i min kampagne til Folketinget, så kom og vær med til kampagneopstart med mad og politiske oplæg.

31. august kl. 18-21 i Ørestad City Park ved C. F. Møllers Alle 38. Af hensyn til indkøb skal vi have din tilmelding senest 26. aug . Tilmeld dig på mjohnsondk@gmail.com.

Som led i den fælles SIK kampagneweekend var Kredsens medlemmer på gaden flere gange, bl.a. sammen med partformand Helle Thorning-Schmidt på Nørreport Station.

Kampagnen er nu skudt i gang og vil fortsætte fremimod næste folketingsvalg. Der er brug for at alle gør en indsats hvis vi skal have en ny regering og hvis Ikram Sarwar skal vælges til folketinget.

Hvis du har lyst til at give en hånd så kontakt næstformand for 3. Kreds Michael Johnson på mjohnsondk@gmail.com.

Derfor har 3. kreds valgt at bakke op om den fælles kampagneweekend arrangeret af Socialdemokraterne i København. Vi planlægger at være med i tre events i løbet af weekenden. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.

Fredag d. 18/6, kl 07.30-08.30 – Morgenuddeling på Nørreport Station. Helle Thorning-Schmidt kommer og giver weekenden en god start. Vi mødes ved kiosken på Nørreport st.

Lørdag d. 18/6, kl  13.00-14.30 – Torvekampagne ved Ørestad Metrostation. Vi deler balloner ud til børnene og flyers til forældrene. Vi mødes foran Ørestad Metrostation.

Lørdag d. 18/6, kl 18.00 – Aftenkampagne inden fodboldlandskampen. Inden braget mod Cameroun fanger vi de mange roligans og giver dem en flyer + en lille pose chips. Vi mødes på partikontoret på Danasvej 7, 1910 Frb C.

Vi ses forhåbentligt til en aktiv weekend!

Af Flemming Steen Pedersen

Det vil føre til flere fejlbehandlinger og kan også komme til at koste liv, hvis udlændinge skal til at betale for tolkebistand under deres behandling i det danske sundhedsvæsen.

Sådan lyder den hårde kritik fra den socialdemokratiske Folketingskandidat Ikram Sarwar , efter at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om “genopretningspakken” lægger op til at øge brugerbetalingen på tolkningsområdet.

- Det vil være rigtigt uheldigt, hvis man begynder at bruge børn eller andre familiemedlemmer til at oversætte, fordi man ikke har råd til at betale for en tolk. Det kan sagtens komme til at koste liv, hvis f.eks. en kronisk syg patient ikke forstår sin blodfortyndende behandling og begynder at tage flere tabletter end ordineret. Det kan bringe den pågældende i en livstruende situation, siger Ikram Sarwar , der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og desuden selv er læge.

Han kalder det en “populistisk symbolpolitik”, hvor en på papiret lille besparelse på tolkebistand på bl.a. sundhedsområdet på 15 mio. kr. årligt fra 2012 kan få store konsekvenser for en befolkningsgruppe, som i forvejen sundhedsmæssigt ligger i den “tunge ende”.

Tolkebistand bruges således ifølge Ikram Sarwar i betydeligt omfang på sundhedsområdet. Tal, som han har indhentet hos de praktiserende lægers organisation, viser, at alene patienter hos de praktiserende læger årligt bruger 80.000 tolkebistandsydelser. Dertil kommer en betydelig brug af tolke på sygehusene.

Både hospitalsdirektører og Lægeforeningen har også rettet hård kritik mod overvejelserne om øget brugerbetaling.

- Hvad skal lægen stille op, hvis en patient ikke vil eller ikke kan betale for en tolk? Det stiller lægen i en meget ubehagelig situation. Læge og patient skal kunne forstå hinanden. Ellers stiger risikoen for, at patienten får en forkert eller utilstrækkelig behandling. Lægen har heller ikke mulighed for på forsvarlig vis at sikre sig, at han har patientens samtykke til at indlede en behandling, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

I Dansk Folkeparti afvises kritikken. Sundhedsordfører Liselott Blixt fremhæver, at det i forvejen var aftalt at indføre vederlag for tolkebistand fra 2011 for udlændinge, som har opholdt sig i Danmark i mere end syv år.

- Man må gøre en indsats for at lære dansk. Det koster spidsen af en rumraket bare at få en tolk ud på et sygehus i 10 minutter. Hvis vi lader stå til og bare sætter tolke på, får vi en udgift uden lige til noget, man godt kunne forvente, at folk selv kunne klare, siger Liselott Blixt.

Noget af det mest beskæmmende ved regeringens nedskæringspakke er den måde, især nydanske medborgere skal tugtes på.

På trods af, at indgreb som beskæring af tolkebistand ikke giver økonomisk mening, er der altid point, når man kan genere minoriteterne.

Direkte tragikomisk bliver det dog når Dansk Folkeparti skal argumentere for indgrebet.

Som Peter Skaarup udtalte i Deadline på DR2, kan danskere jo heller ikke forvente danskoversættelse i Saudi-Arabien. Underforstået er det altså, at så kan folk med udenlandsk ( læs: muslimsk) baggrund heller ikke forvente tolkebistand i Danmark.

Dansk Folkeparti har ikke høje ambitioner for vores samfund, men det er dog alligevel for vanvittigt at sammenligne med det saudiske regime. Skal vi også til at sammenligne vores folkeskole med Uganda og vores sundhedsvæsen med Bangladesh?

Mangfoldigheden i samfundet byder på både positiv inspiration og negative sammenstød – der er store udfordringer i skolen og brug for alternativer til kriminalitet

På Nørrebrogade finder du mangfoldigheden. Duftene af kebab, pizza, stærke krydderier. Flagrende farvestrålende tørklæder. Sortklædte nittebehængte støvler. Brune, sorte, hvide ansigter. Alle er der side om side. Sådan vil vi gerne have et billede af København. En metropol, der emmer af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle. Men vi skal ikke være blåøjede.

Sandheden er, at mangfoldigheden ikke er problemfri. Der er interne konflikter, fjendske holdninger til hinanden og til samfundet, manglende respekt og udfordringer for integrationen.

Mangfoldighed byder på både positiv inspiration og negative sammenstød. Målet er, at uanset kulturel og social baggrund, hudfarve, religiøsitet og seksualitet skal det enkelte menneske have plads og være accepteret. Vi vil, at børn får en opvækst, så de kan klare sig gennem livet uden at blive marginaliseret. Vi har indsatser over for kriminalitet, fordi kriminalitet ikke accepteres.

Vi har i disse år især stor fokus på børns skolegang. Folkeskolens faglige og fysiske miljø skal forbedres og blive attraktivt for alle. Vold, ensidighed, dårlige lærere eller ringe faglighed får børnene til at mistrives og forældrene til at fravælge folkeskolen. Men folkeskolen er et vigtigt instrument til at give børn et fælles værdigrundlag. Alle børn lige meget økonomisk, social, kulturel baggrund skal kunne rummes i folkeskolen.

Ikke kun sort og hvidt

Vi har med ‘Faglighed for Alle’ sat fokus på denne udfordring. Fagligheden skal løftes, forældres tillid skal genoprettes, skolerne renoveres. Jeg ved selv som forælder og fra andre forældre, at hvis folkeskolen er i orden, så vil den blive valgt frem for en privatskole. I denne problematik vil jeg påpege, at de muslimske privatskoler er med til at marginalisere en gruppe børn på grund af forældrenes valg af skole. Det er et svært emne, men en debat jeg finder vigtig. Vi kommer ikke videre med integration, så længe børnene i skolerne deles mellem ‘dem’ og ‘os’. Hudfarve og religion bliver stopklods for integration. Vi skal i det hele taget undgå tendenser til voldsom polarisering, hvor vi kun accepterer sort og hvidt. Vi bør som kommune informere forældre, der overvejer muslimske privatskoler, om at det er et dårligt signal at sende til både deres børn og til samfundet. Signalet kan nemlig tydes som, at de ikke er eller vil være en del af det danske demokratiske samfund.

Jeg mener derfor, at forældrene i sidste ende gør deres børn en bjørnetjeneste. Via bedre information og dialog med forældre håber jeg derfor, at tilslutningen til muslimske skoler kan begrænses. I denne debat mener jeg bestemt ikke, at det hjælper at forbyde eller lukke skoler. Det vil kun medføre endnu mere udstødelse af samfundet. Jeg håber at kunne hjælpe børnene til et liv i det danske samfund med kendskab og værdier, der gør, at de kan blive bedre integrerede i samfundet, så de ikke føler sig anderledes eller udstødt.

Skyderier og brand

En anden udfordring er som nævnt kriminaliteten. Det er jo ingen hemmelighed, at der i nogle kvarterer i København er unge med en stærk negativ social arv i bagagen. Hverken unge etniske danskere eller unge med anden etnisk herkomst bidrager positivt til byens mangfoldighed.

Vi har set voldsomme skyderier og ildspåsættelse. Vi skal stille krav til disse socialt udsatte unge, der mangler et fornuftigt ståsted i livet. Samtidig skal vi kunne tilbyde dem et alternativ til de kriminelle miljøer, som tiltrækker med afstumpet hårdkogt miljø uden respekt for andre end deres egen gruppe. Det er farligt, og det ødelægger hverdagen og byen.

Vi håber, at initiativer som ‘Hvert Barn sin Chance’, ‘Den Korte Snor’, ‘Sikker By’ kan hjælpe de unge på rette vej, men også udstikke retningslinjer for, at kriminalitet ikke er acceptabelt. Vi skal have de unge i skole, eller de skal have en læreplads, og så skal de vide, hvor de skal være i fritiden for at undgå rastløsheden og rodløsheden.

I sidste ende har vi endnu et redskab, der hedder hårdere straffe. Men det løser på ingen måde problemerne alene.

Jeg har fokuseret på skole og kriminalitet, fordi det er udfordringer for mangfoldigheden. Vi skal holde fast i alle borgere – også dem, der umiddelbart vender os ryggen. Vi skal have svar på, hvorfor de ikke vil os. Vi skal motivere dem til at indse, at det frisind og den gensidige respekt, som er en del af vores samfund, er vejen frem.

Alle borgere skal gerne bidrage positivt til vores samfund og deltage konstruktivt med at løse udfordringerne. Mangfoldighed skal ikke kun være billeder, dufte og stemningsbilleder. Der skal reelt være plads til alle. Jeg glæder mig til min næste tur ned ad Nørrebrogade. Duftene, farverne, inspirationen fra de mange forskellige mennesker og kulturer.

De rabiate muslimer får gode argumenter på hånden med forbuddet mod tørklædeklædte dommere, advarer københavnsk politiker. Hvis folketinget indfører et forbud mod at lade dommere bære tørklæder, så er det et forkert signal at sende. Det mener Ikram Sarwar, der repræsenterer socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation.

Forbud er ekskluderende

Han bryder sig ikke om, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) har fremsat et lovforslag, der vil forbyde de juridiske dommere i retssalene at bære religiøse og politiske symboler såsom de tørklæder, mange muslimske kvinder vælger at bære om hovedet.

»Det er brandærgerligt, at mange folketingsmedlemmer – også mine egne partifæller – er enige i, at det her er vejen frem«, siger Sarwar.

»Jeg er bekymret over for de unge etniske kvinder, som føler sig som en del af samfundet. Beskeden til dem er: ‘Hvis du bærer tørklæde, er du ikke velkommen her’«, siger han om tørklædeloven.

Undrer sig over forbudskrav

Han forstår ikke, at der er så stor modstand mod at tillade muslimske kvinder med tørklæde deltage i afgørelsen af retssager som juridisk uddannede dommere.

»Det er en absurd tanke, at de skulle dømme anderledes, bare fordi de bærer tørklæde. Og hvis man forbyder det her, hvad bliver så det næste?«, spørger den københavnske borgerrepræsentant.

Kan styrke ekstremister

Han er også bange for, at forbuddet spiller yderligtgående muslimer et kort i hånden, når de skal hverve nye støtter blandt indvandrermiljøerne i Danmark.

»De bruger alle de argumenter, de kan finde. Det her vil være med til at dele samfundet op i dem eller os«, frygter Ikram Sarwar.

»Det er ikke noget positivt signal at sende til resten af verden«, konstaterer han.

Kommunen skal være på forkant med de problemstillinger, som virksomhederne oplever i samarbejde med kommunen siger Ikram Sarwar (MB).

Københavns Kommune opretter et nyt erhvervscenter, der skal sikre en mere smidig og hurtig rådgivning af bl.a. iværksættere og kreative virksomheder. Samtidig ansætter kommunen for første gang en decideret erhvervschef.

Små og mellemstore iværksættervirksomheder skal serviceres bedre af Københavns Kommune, og derfor beslutter et flertal i Borgerrepræsentationen i morgen at oprette et særligt erhvervscenter målrettet netop iværksættere.

Erhvervscentret skal fungere som en slags kommunal servicebutik, hvor nuværende og kommende iværksættere kan henvende sig med alle typer spørgsmål og problemer. Dermed skabes der én samlet indgang til kommunen, så de ofte små virksomheder slipper for at begive sig ind i junglen af forvaltninger, kontorer og direktorater for at søge tilladelser, dispensationer og godkendelser.

»I dag oplever de enkelte iværksættere, at hvis de f.eks. skal søge om alkoholbevilling, så skal de søge ét sted, skal de søge om tilladelse til udendørsservering, så skal de søge et andet sted og handler det om miljøforhold, så skal de gå et tredje sted hen. Dermed kommer iværksætterne til at bruge meget energi på at sætte sig ind i en masse ting, og de skal kontakte mange forskellige mennesker og kontorer. Tanken med Erhvervscentret er at gøre det lettere og mere smidigt med ét telefonnummer og én fysisk indgang,« siger Ikram Sarwar, socialdemokratisk medlem af det centrale økonomiudvalg i Københavns Kommune.

Efter kommunalreform

Baggrunden for etableringen af Erhvervscentret er, at de lokale EVU-centre (Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling) som en konsekvens af kommunalreformen lukkede ved årsskiftet. I stedet er opgaverne flyttet over i Væksthuset under Region Hovedstaden, men her er der ifølge Ikram Sarwar ikke tilstrækkelig fokus på iværksættere og helt små virksomheder.

Får en erhvervschef

Foruden oprettelsen af Erhvervscentret ansætter Københavns Kommune sin første erhvervschef nogensinde. Erhvervschefen, der endnu ikke er udpeget, får bl.a. til opgave at have tæt kontakt til byens erhvervsliv for derigennem at give kommunen et dybere indblik i erhvervslivets forventninger til bl.a. den kommunale service.

»Kommunen skal være på forkant med de problemstillinger, som virksomhederne oplever i samarbejde med kommunen, så vi i samarbejde med erhvervslivet kan skabe udvikling og visioner. Det bliver erhvervschefens fornemmeste opgave,« siger Ikram Sarwar.

Initiativerne modtages med tilfredshed af Dansk Erhverv, hvor chefkonsulent Ole Schmidt kalder både det nye Erhvervscenter og ansættelsen en overordnet erhvervschef for en rigtig god idé.

»Der er virkelig gode takter i det her. Erhvervschefen kan blive et meget brugbart bindeled mellem erhvervslivet og det politiske niveau på rådhuset. Tag f.eks. diskussionen om parkeringsreglerne, hvor erhvervschefen via input fra byens virksomheder kan gå videre til politikerne med en samlet vurdering af konsekvenserne ved ændrede P-regler,« siger Ole Schmidt.

Erhvervscentret vil i 2008 udelukkende fungere som et telefoncenter, virksomhederne kan ringe til. Først 1. januar 2009 åbner centret for personlige henvendelser.