Ikram Sarwar

Hvordan kender BT min lønseddel?

Gisselmann — Thu, 08 Sep 2011 08:08:22 +0000

BT har et motto der lyder: ”Vi afgør valget”, og det har længe stået klart, til hvis side de gerne vil afgøre valget. Med dagens forside har dagbladet nået nye dybder i journalistikken, der vel nærmest ikke en gang hører hjemme i rendestenen. Jeg kender alt til deres metoder, og det er faktisk rystende at finde ud af, hvordan de går frem. Før sommerferien blev jeg ringet op af en freelance journalist, der var ved at skrive en historie til BT om socialdemokrater der tjener mere end gennemsnittet. Hans vinkel var, at man da ikke kan være ægte socialdemokrat, hvis man har en god løn. Men det skræmmende var, at han kendte min årsløn for 2010 ned til sidste tusindekroneseddel. Det er enten usandsynligt godt gættet, eller også sad han simpelthen med min årsopgørelse foran sig. Det er rystende at tænke på, at så personlige oplysninger florerer i blandt journalister fra BT. Hvor har de dem fra? Sidder der nogen i SKAT og lækker personfølsomme informationer om danskere, der lader sig opstille til offentlige hverv? Er skatteministeren bekendt med, hvad der foregår? Er det politiske modstandere der står bag? Jeg håber, at den sidste uges valgkamp bliver fri for mere mudderkastning, og jeg håber, at der bliver kastet lys over BTs metoder. De er ikke en gang en bananrepublik værdigt.

S-kandidat: Brugerbetaling hos lægen er umenneskeligt og uansvarlig

admin — Mon, 29 Aug 2011 20:00:30 +0000

Den socialdemokratiske folketingskandidat og læge, Ikram Sarwar, tager skarpt afstand fra dagens forslag fra de Radikale og Konservatives om at indføre brugerbetaling hos lægen:

”De to velhaverpartier lukker øjnene for de barske realiteter: Hvis det koster bare 100 kr. at gå til lægen, så vil der være mange tusinde forældre i Danmark, der skal vælge mellem at sætte aftensmad på bordet den dag eller at få undersøgt deres barns hoste. Det er umenneskeligt for forældrene, og det er uværdigt for Danmark.”

Ikram Sarwar kan ikke genkende partiernes opfattelse af, at danskere opsøger lægen for hyggens skyld:

”Vestager og Barfoed forestiller sig horder af danskere, der bruger lægekonsultationen som deres private kaffeslabberas. Det er en meget nedladende indstilling, som er uden hold i virkeligheden.”

I sin lægepraksis møder Ikram Sarwar patienter, der må vente til lønningsdag med at købe nødvendig medicin til dem selv eller deres børn:

”Jeg møder patienter, som ikke har råd til at købe den allermest nødvendige medicin. Hvis de skulle betale for at gå til lægen, er jeg ikke i tvivl om, at de ville blive hjemme. Konsekvensen er, at deres sygdom ikke bliver behandlet i opløbet, og dermed kan sygdommen udvikle sig og blive både alvorlig og dyr at behandle. Det er uansvarligt over for både den enkelte patient og over for samfundsøkonomien.”

Der er dog én del af forslaget, som Ikram Sarwar kan bakke op om: Det skal være gratis at gå til tandlægen.

”Jeg er enig med Vestager og Barfoed i, at det skal være gratis at gå til tandlægen, men jeg vil ikke være med til at finansiere forslaget ved at afskrække syge danskere fra at søge lægehjælp. Så hellere afskaffe hjemmeværnet. Hjemmeværnet koster knap en halv mia. kr. om året, og de penge er bedre brugt pådanskernes tandsundhed.”

For yderligere information, kontakt Folketingskandidat og BR-medlem i København, Ikram Sarwar, 60 101 007

Hvor er de forsvundne timer?

Gisselmann — Mon, 22 Aug 2011 09:56:53 +0000

Debatindlæg bragt i Politiken d. 22. august 2011 – skrevet af folketingskandidaterne for S, Jens Joel (Aarhus), Trine Bramsen (Odense), Ikram Sarwar (Kbh.) og Ane Halsboe-Larsen (Nordjylland).

Tusindvis af unge starter i disse uger på en videregående uddannelse. Dermed tager et rekordstort antal unge netop nu fat på den uddannelse, der skal sikre både deres og Danmarks fremtid. De glæder sig til at modtage undervisning og diskutere deres fag med videnspersoner og medstuderende. Desværre venter der en kedelig overraskelse; undervisningstimerne på de videregående uddannelser er ganske enkelt forsvundet de seneste år.

På flere af de videregående uddannelser er undervisningsperioden de seneste år skrumpet ind til blot 11-12 uger per semester. Samtidig er timetallet per uge kraftigt reduceret. På en lang række studier betyder det, at en kandidatuddannelse, der burde tage fem år, i praksis kun indeholder undervisningstid svarende til tre år. Samme forhold gør sig gældende på de mellemlange udannelser. På pædagogstudiet modtager de studerende i gennemsnit undervisning i 11,5 timer pr. uge, hvilket af eksperter betegnes som katastrofalt, når det holdes op imod de faglige krav, der stilles til de studerende, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Problemet med timerne, der er blevet væk, er et øget frafald og dårligere kvalitet. Utallige undersøgelser slår entydigt fast, at for meget selvstudium i forhold til faktisk undervisning øger frafaldet – ikke mindst blandt de studerende, der kommer fra ikke-boglige hjem, og som dermed er ekstra afhængige af reel undervisning og faglig inspiration på studiet. Samtidig kan man sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt at kvaliteten af uddannelserne er optimal med de få undervisningstimer. Det er et kæmpe problem, fordi dansk økonomi er afhængig af flere og mere veluddannet arbejdskraft i fremtiden. Uddannelse handler ikke bare om at få en titel. Det er indholdet af uddannelsen, der er det væsentlige. Faktum er, at regeringen driver det danske uddannelsessystem, som var det et vognmandsfirma. Det omfattende taxametersystem, hvor der afregnes efter den studerende har kørt turen gennem uddannelsen og har bestået eksamener, tvinger uddannelsesinstitutionerne til konstant at tænke ”hurtigste rute”. Det er sjældent fordrende for kvaliteten i uddannelserne.

Den kommende måned vil vi på uddannelsesinstitutioner i København, Odense, Aarhus og Aalborg efterlyse de forsvundne timer. Vi vil kæmpe for, at uddannelsesinstitutionerne igen får mulighed for at tilbyde studerende et optimalt antal undervisningstimer og høj kvalitet. Ikke mindst vil vi kæmpe for at flest mulige af de unge, der netop er optaget på et studie også gennemfører – uanset om forældrene er arbejdere, arbejdsløse eller akademikere. Det kræver en forbedret uddannelsespolitik. Det kræver politikere, der tager uddannelsesområdet seriøst. Ikke mindst kræver det, at vi finder de forsvundne timer.

Pia må tage afstand

Gisselmann — Thu, 28 Jul 2011 07:40:45 +0000

Debatindlæg af folketingskandidat Ikram Sarwar bragt i Politiken 28. juli 2011

Lige så lidt som Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard er ansvarlige for den uhyrlige terrorhandling i Norge, lige så lidt har moderate muslimer verden over ansvaret for terrorangrebet 11. september. Alligevel har Dansk Folkeparti igen og igen udfordret muslimer og forlangt deres afstandtagen til terrorisme. Når det nu er en højreradikal og tidligere medlem af det norske svar på Dansk Folkeparti der står bag terroren, er det så ikke rimeligt, at Pia Kjærsgaard nu tager afstand?

Det er ikke alle muslimer, der er terrorister, men alle terrorister er muslimer, har Søren Espersen, ledende medlem af Dansk Folkeparti, en gang sagt. Pia Kjærsgaard har endvidere hævdet, at hun har vanskeligere og vanskeligere ved at skelne mellem islam og islamisme. Begge udsagn står nu i skærende kontrast til terrorangrebet i Norge.

Jeg er overbevist om, at Pia Kjærsgaard er lige så forfærdet og chokeret over terrorangrebet som alle andre. Det er ikke mit ærinde på nogen måde at linke Pia med massemord. Men Dansk Folkeparti har igen og igen linket islam og terrorisme. Som muslim mener jeg også, at jeg er nødt til at tage stilling til, at der bliver slået uskyldige mennesker ihjel i min tros navn. Der er unægtelig ekstreme muslimske elementer, som vil omstyrte vores samfund, og det må jeg som muslim forholde mig til og tage afstand fra.

På samme måde må Pia Kjærsgaard erkende, at der i hendes bagland og blandt hendes vælgere er ekstremister, der også er klar til at begå vold for at skade vores åbne og demokratiske samfund. Det er ikke alle terrorister, der er muslimer lige så lidt som alle medlemmer af Dansk Folkeparti er nazister. Faktisk er sammenligningen både falsk og stødende for langt størstedelen af begge grupper. Hvis en af mine muslimske venner viser tegn på ekstremisme, har jeg pligt til at reagere – det samme har Pia Kjærsgaard overfor ekstreme elementer i hendes bagland. Hvis det havde været Al Qaeda der havde stået bag angrebet i Norge, så ville den danske presse forvente at det Islamiske Trossamfund øjeblikkeligt gik ud og tog afstand. Hvorfor forventer pressen ikke det samme af Pia Kjærsgaard?

Ledende muslimer såvel som ledende på højrefløjen skal sige fra. Ekstremister i begge lejre skal vide, at de imamer eller politiske ledere de ellers måtte se op til, ser en fredelig demokratisk debat som eneste vej frem. De kan måske ikke nå ind i sindet på de terrorister, der allerede sidder med bombeopskrifter og kunstgødning under neglene, men de kan måske inspirere andre potentielle terrorister til ikke at gå ned af vanviddets vej.

Hvilken vej vender Pias parabol?

Gisselmann — Tue, 07 Jun 2011 09:55:34 +0000

For et halvt år siden satte Pia Kjærsgaard fingeren på, hvad hun så som en af de største udfordringer for integrationen – de mange paraboler i ghettoerne. Den fejlslagne integrationsindsats har altså ifølge hende intet med marginalisering, hadsk retorik, kontanthjælpsloft og startydelse at gøre. Nej, det er fordi nydanskerne sidder og ser Al Jazeera fredag aften i stedet for Fællessang på Charlie, at integrationen sejler. På et billede bragt i BT kan man dog se, at Pia Kjærsgaards luksusvilla i Gentofte er udstyret med en parabol. Hvor peger den hen? Sidder Pia og ser arabiske nyheder i smug? Følger hun med i udenlandske programmer, der intet har med den danske kulturarv at gøre? Svarene får vi nok ikke, men hvis Pia Kjærsgaards forbud mod paraboler bliver virkelighed, skal jeg med glæde kravle op og fjerne hendes egen som den første.

Links:

Pia Kjærsgaard: Paraboler er grimme: http://www.youtube.com/watch?v=PsdAEhAIwDo

Billede af Pias hus: http://www.bt.dk/politik/pia-har-hus-i-gentofte-og-sommerhus-i-graekenland

Kampagnevideo om paraboler: https://www.facebook.com/video/video.php?v=10150417050460721

Billeder fra grundlovsdag

Gisselmann — Sun, 05 Jun 2011 15:01:37 +0000

Søndag den 5. juni havde vi inviteret til grundlovsarrangement i Ørstedsparken. I bragende solskin kunne de godt 100 fremmødte høre taler fra fotograf og foredragsholder Jacob Holdt min kollega på rådhuset Henrik Appel Esbensen og mig selv. Mellem talerne var der mulighed for at få en kold øl eller vand, mens Tue og Unna sørgede for at akkompagnere den gode stemning med musik. Alt i alt en fantastisk dag i solen, hvor der blev snakket politik og slappet af i de smukke omgivelser.

Grundlovsdag 2011 – Giv os Danmark tilbage

Gisselmann — Mon, 09 May 2011 13:27:06 +0000

Dansk Folkeparti og de borgerlige har kidnappet Dannebrog og andre nationale symboler og har slået sig op som beskyttere af nationale værdier. Danskhed og danske værdier har dog aldrig handlet om intolerance, lukkethed og ligegyldighed i forhold til ulighed, arbejdsløshed og fattigdom.

Grundlovsdag 2011 er dagen hvor vi kræver vores Danmark tilbage! Vi er både stolte og glade for det åbne og rummelige Danmark vi kender. Vi vil kæmpe for et åbent Danmark med plads til alle der vil. Et Danmark hvor vi kærer os om hinanden og hvor man ikke ser stiltiende til når uligheden vokser eller ungdomsarbejdsløsheden stiger.

Oplev bl.a. fotograf og foredragsholder Jakob Holdt og folketingskandidat Ikram Sarwar. Der vil være musik, kolde drikkevarer og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, men medbring gerne et tæppe eller en klapstol til græsplænen.

Tid: Søndag d. 5. Juni 2011 kl 12.00-15.00

Sted: Ørstedsparken, KBH K

Se Jakob Holdt anbefale Ikram Sarwar her.

Ved spørgsmål kontakt Søren Gisselmann på tlf. 22 20 08 15

Til kamp for de danske værdier

Michael — Sun, 06 Feb 2011 15:48:38 +0000

I mine øjne har vi alt for lang tid accepteret af VK og især DF løb af sted med debatten omkring danske værdier. Det er lykkes disse borgerlige og nationalkonservative kræfter, at skabe et falsk billede af hvad det vil sige at være dansk. For mange mennesker på venstrefløjen har det derfor været uhørt overhoved at nævne danske værdier. Men det skal være slut nu! En ny regering skal genvinde dannebrog og gå i førertrøjen for at definere at danskhed er noget andet end det Pia K og Lars Løkke påstår.

Læs mere om hvordan, jeg vil bruge de kommende måneder på at sætte fokus på udanske tilstande.

Portræt i Nørrebro Nordvest Bladet

Gisselmann — Wed, 02 Feb 2011 11:42:02 +0000

Nørrebro Nordvest Bladet bringer i dag d. 2. februar et portræt af mig.

Du kan læse hele artiklen her

Ikke mere “dem” og “os” i KBH

Michael — Wed, 22 Dec 2010 09:18:57 +0000

Debatindlæg bragt i Politiken d. 17.12.2010

Af Ikram Sarwar (S) Næstformand for beskæftigelse og integrationsudvalget.

REGERINGENS dagsorden på integrationsområdet har længe bestået af forskellige lister over, hvem der er gode nok til at være danskere. Siden 2001 har etniske minoriteter i Danmark være udsat for mistænkeliggørelse og den massive usikkerhed, det giver at være udsat for konstante regelstramninger.

REGERINGEN HAR gjort alt, hvad der stod i dens magt, for at det skulle være svært at være dansker.I København kunne vi ikke drømme om at forfalde til den skingre tone, som regeringen går i front med – det fremmer ikke inklusion, for nu at sige det mildt.

Det skal derfor være nemt at være københavner, og alle skal have mulighed for at føle sig hjemme i København.Det er grundtonen i Københavns nye politik ‘ Bland dig i byen. Medborgerskab og inklusion’, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen 16.12. En bærende idé er, at flere skal mødes på tværs.Inklusionspolitikken er københavnernes politik. I den tid, vi har arbejdet med politikken, har vi fået ét entydigt signal: Københavnere uanset baggrund er optaget af måden, vi taler om og til hinanden på. De vil hellere tale om inklusion end integration.

VI KØBENHAVNERE taler 91 sprog og er født i 162 lande. Vi københavnere er forskellige og kan heldigvis godt finde ud af at være forskellige sammen.Men forskelligheden kommer under pres, når København splittes op i sorte og hvide boligområder, skoler og arbejdspladser, når 30 procent af Københavns etniske minoriteter lever i fattigdom, og når 23 procent af Københavns etniske minoriteter oplever diskrimination.Københavnerne, især de unge, er optagede af at bekæmpe den diskrimination.Det er ikke acceptabelt, at nogle mennesker står uden for på grund af etnicitet, social arv, økonomi, religion, seksualitet m. v. Derfor skal vi alle give en hånd med. Det er ikke kun de offentlige instanser, der har en rolle.DET KRÆVER, at den enkelte københavner tager et medansvar for udviklingen i København. Det gælder også os politikere, der f. eks. kan og bør bidrage med at nedbryde fordomme om etniske minoriteter.Med den ny inklusionspolitik sender vi et stærkt politisk signal om, at man er velkommen i København. Her behandler vi hinanden med respekt – her er forskellighed, nye kulturer og nye sprog noget, der gør byen bedre og mere spændende.

Med den nye politik viser vi en helt anden vej end regeringens lukkethed og diskrimination. Inklusion handler om lige rettigheder, lige muligheder og om at byde nye københavnere velkommen.

Indlægget er skrevet sammen med: Klaus Bondam BR (RV), Neil Stenbæk Bloem BR ( SF) og Signe Færch ( Ø), medlemmer af beskæftigelses-og integrationsudvalget i København.

Med den ny inklusionspolitik sender vi et stærkt politisk signal om, at man er velkommen i København.