Debatindlæg af folketingskandidat Ikram Sarwar bragt i Politiken 28. juli 2011

Lige så lidt som Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard er ansvarlige for den uhyrlige terrorhandling i Norge, lige så lidt har moderate muslimer verden over ansvaret for terrorangrebet 11. september. Alligevel har Dansk Folkeparti igen og igen udfordret muslimer og forlangt deres afstandtagen til terrorisme. Når det nu er en højreradikal og tidligere medlem af det norske svar på Dansk Folkeparti der står bag terroren, er det så ikke rimeligt, at Pia Kjærsgaard nu tager afstand?

Det er ikke alle muslimer, der er terrorister, men alle terrorister er muslimer, har Søren Espersen, ledende medlem af Dansk Folkeparti, en gang sagt. Pia Kjærsgaard har endvidere hævdet, at hun har vanskeligere og vanskeligere ved at skelne mellem islam og islamisme. Begge udsagn står nu i skærende kontrast til terrorangrebet i Norge.

Jeg er overbevist om, at Pia Kjærsgaard er lige så forfærdet og chokeret over terrorangrebet som alle andre. Det er ikke mit ærinde på nogen måde at linke Pia med massemord. Men Dansk Folkeparti har igen og igen linket islam og terrorisme. Som muslim mener jeg også, at jeg er nødt til at tage stilling til, at der bliver slået uskyldige mennesker ihjel i min tros navn. Der er unægtelig ekstreme muslimske elementer, som vil omstyrte vores samfund, og det må jeg som muslim forholde mig til og tage afstand fra.

På samme måde må Pia Kjærsgaard erkende, at der i hendes bagland og blandt hendes vælgere er ekstremister, der også er klar til at begå vold for at skade vores åbne og demokratiske samfund. Det er ikke alle terrorister, der er muslimer lige så lidt som alle medlemmer af Dansk Folkeparti er nazister.  Faktisk er sammenligningen både falsk og stødende for langt størstedelen af begge grupper. Hvis en af mine muslimske venner viser tegn på ekstremisme, har jeg pligt til at reagere – det samme har Pia Kjærsgaard overfor ekstreme elementer i hendes bagland. Hvis det havde været Al Qaeda der havde stået bag angrebet i Norge, så ville den danske presse forvente at det Islamiske Trossamfund øjeblikkeligt gik ud og tog afstand. Hvorfor forventer pressen ikke det samme af Pia Kjærsgaard?

Ledende muslimer såvel som ledende på højrefløjen skal sige fra. Ekstremister i begge lejre skal vide, at de imamer eller politiske ledere de ellers måtte se op til, ser en fredelig demokratisk debat som eneste vej frem. De kan måske ikke nå ind i sindet på de terrorister, der allerede sidder med bombeopskrifter og kunstgødning under neglene, men de kan måske inspirere andre potentielle terrorister til ikke at gå ned af vanviddets vej.

Carl Christian var meget kontant i sin afvisning af flere moskéer i København, mens jeg påpegede religionsfriheden, og muligheden for at tilbyde anstændige forhold for de mange moderate muslimer i byen. En ting kunne  kunne vi dog blive enige om – uddannelse er den bedste vej til vellykket integration. For personer af anden etnisk herkomst er et godt dansk, uddannelse og i sidste ende et job den altafgørende faktor for at blive integreret i det danske samfund. Efter godt 1½ times livlig debat var vi nok ikke blevet mere enige, men for de mange tilhørere stod det hvert fald klart, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er uenige på mange punkter men enige om, at opgaven er meget vigtig at løse.

Noget af det mest beskæmmende ved regeringens nedskæringspakke er den måde, især nydanske medborgere skal tugtes på.

På trods af, at indgreb som beskæring af tolkebistand ikke giver økonomisk mening, er der altid point, når man kan genere minoriteterne.

Direkte tragikomisk bliver det dog når Dansk Folkeparti skal argumentere for indgrebet.

Som Peter Skaarup udtalte i Deadline på DR2, kan danskere jo heller ikke forvente danskoversættelse i Saudi-Arabien. Underforstået er det altså, at så kan folk med udenlandsk ( læs: muslimsk) baggrund heller ikke forvente tolkebistand i Danmark.

Dansk Folkeparti har ikke høje ambitioner for vores samfund, men det er dog alligevel for vanvittigt at sammenligne med det saudiske regime. Skal vi også til at sammenligne vores folkeskole med Uganda og vores sundhedsvæsen med Bangladesh?

Hvis vi skal have mere sundhed og forebygge sygdomme, kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, at rygeforbud på arbejdspladser og i det offentlige rum er vejen frem.

Jeg er glad for den aftale, som flertallet af partier har indgået med regeringen om at indføre røgfrie miljøer hvad enten vi er på arbejde, på restaurant eller laver andet, der foregår uden for vores eget hjem.

Vi socialdemokrater vil dog gerne have et mere vidtgående rygeforbud, end aftalen lægger op til. Men aftalen og den kommende lovgivning på området er vigtige skridt i den rigtige retning.

DF undslår sig ansvar

Forebyggelsen af de sygdomme, som rygning og passiv rygning er årsag til, er vigtig for alle. Jo færre der ryger, jo mindre risiko er der for at få følgesygdommene. Det er en positiv spiral, der fremmer sundheden for alle. Erfaringer fra andre lande, der har indført rygeforbud f.eks. Canada viser, at et stort antal rygere faktisk stopper.

Derfor forstår jeg ikke, at Dansk Folkeparti undlader at være ansvarlige, når det drejer sig om at indføre røgfrie miljøer. Det er jo netop vigtigt at holde fast på, at ingen ryger på arbejdet eller restauranten. Hvorfor skal vi ikke sikre, at bl.a. tjenere og rengøringspersonale undgår passiv rygning? Og hvorfor skal loven lægge op til en unfair konkurrenceforvridning i forhold til restaurationsbranchen?

Jeg mener, at vi skal stå ved vores hensigt om at signalere, at det er usundt at ryge. At det er folks eget ansvar, vil jeg ikke fornægte. Men jeg mener, at det er vigtigt at se på, hvordan vi fremmer sundheden og forebygger sygdomme på den bedst mulige måde. Og det er bl.a. ved at undgå, at man bliver udsat for røg direkte eller indirekte.

Københavns Kommune overtager pr. 1. januar 2007 ansvaret for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Vi har allerede vedtaget en rygepolitik for arbejdspladserne i kommunen. Jeg ser frem til, at vi på tværs af partierne i Borgerrepræsentationen fortsætter denne linje og bakker op om at udvide rygeforbuddet til det offentlige rum.

Socialdemokraterne vil fokusere på at skabe et så godt fundament for københavnernes sundhed som muligt – og det fortsætter vi med at arbejde for.