Carl Christian var meget kontant i sin afvisning af flere moskéer i København, mens jeg påpegede religionsfriheden, og muligheden for at tilbyde anstændige forhold for de mange moderate muslimer i byen. En ting kunne  kunne vi dog blive enige om – uddannelse er den bedste vej til vellykket integration. For personer af anden etnisk herkomst er et godt dansk, uddannelse og i sidste ende et job den altafgørende faktor for at blive integreret i det danske samfund. Efter godt 1½ times livlig debat var vi nok ikke blevet mere enige, men for de mange tilhørere stod det hvert fald klart, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er uenige på mange punkter men enige om, at opgaven er meget vigtig at løse.

Af Flemming Steen Pedersen

Det vil føre til flere fejlbehandlinger og kan også komme til at koste liv, hvis udlændinge skal til at betale for tolkebistand under deres behandling i det danske sundhedsvæsen.

Sådan lyder den hårde kritik fra den socialdemokratiske Folketingskandidat Ikram Sarwar , efter at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om “genopretningspakken” lægger op til at øge brugerbetalingen på tolkningsområdet.

- Det vil være rigtigt uheldigt, hvis man begynder at bruge børn eller andre familiemedlemmer til at oversætte, fordi man ikke har råd til at betale for en tolk. Det kan sagtens komme til at koste liv, hvis f.eks. en kronisk syg patient ikke forstår sin blodfortyndende behandling og begynder at tage flere tabletter end ordineret. Det kan bringe den pågældende i en livstruende situation, siger Ikram Sarwar , der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og desuden selv er læge.

Han kalder det en “populistisk symbolpolitik”, hvor en på papiret lille besparelse på tolkebistand på bl.a. sundhedsområdet på 15 mio. kr. årligt fra 2012 kan få store konsekvenser for en befolkningsgruppe, som i forvejen sundhedsmæssigt ligger i den “tunge ende”.

Tolkebistand bruges således ifølge Ikram Sarwar i betydeligt omfang på sundhedsområdet. Tal, som han har indhentet hos de praktiserende lægers organisation, viser, at alene patienter hos de praktiserende læger årligt bruger 80.000 tolkebistandsydelser. Dertil kommer en betydelig brug af tolke på sygehusene.

Både hospitalsdirektører og Lægeforeningen har også rettet hård kritik mod overvejelserne om øget brugerbetaling.

- Hvad skal lægen stille op, hvis en patient ikke vil eller ikke kan betale for en tolk? Det stiller lægen i en meget ubehagelig situation. Læge og patient skal kunne forstå hinanden. Ellers stiger risikoen for, at patienten får en forkert eller utilstrækkelig behandling. Lægen har heller ikke mulighed for på forsvarlig vis at sikre sig, at han har patientens samtykke til at indlede en behandling, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

I Dansk Folkeparti afvises kritikken. Sundhedsordfører Liselott Blixt fremhæver, at det i forvejen var aftalt at indføre vederlag for tolkebistand fra 2011 for udlændinge, som har opholdt sig i Danmark i mere end syv år.

- Man må gøre en indsats for at lære dansk. Det koster spidsen af en rumraket bare at få en tolk ud på et sygehus i 10 minutter. Hvis vi lader stå til og bare sætter tolke på, får vi en udgift uden lige til noget, man godt kunne forvente, at folk selv kunne klare, siger Liselott Blixt.