Links:

Pia Kjærsgaard: Paraboler er grimme: http://www.youtube.com/watch?v=PsdAEhAIwDo

Billede af Pias hus: http://www.bt.dk/politik/pia-har-hus-i-gentofte-og-sommerhus-i-graekenland

Kampagnevideo om paraboler: https://www.facebook.com/video/video.php?v=10150417050460721

Ikram Sarwar (S), medlem af Borgerrepræsentationen og næstformand for Beskæftigelse og Integrationsudvalget, udtaler, at ”Det er uacceptabelt, at det ikke er alle, som velkomne i nattelivet i København. Derfor skal de eksisterende tiltag skærpes og nye tiltag skal til”.

Ikram Sarwar tilføjer: ”Alle har et ansvar for at bekæmpe diskrimination og skal inddrages i kampen – den diskriminerede, den der udøver diskrimination og den der overværer diskriminationen”.

Socialdemokraterne foreslår sammen med SF, Radikale, Venstre og EL i Københavns Borgerrepræsentation følgende tiltag:

- Der skal igangsættes oplysnings- og informationskampagner om de registreringsmuligheder, der eksisterer i Københavns Kommune. Siden 2008 har kommunen haft hotline og hjemmeside, hvor diskriminerede borgere kan registrere en diskrimination. I forhold til de faktiske forhold i nattelivet, hvor diskrimination er en kendsgerning, er der dog slet ikke nok, der benytter disse systemer.

- Socialdemokraterne vil prioritere en holdningskampagne for ”det tavse flertal”, der er tilskuere til diskriminationen – og som kommer før i køen på bekostning af de afviste.

- Der skal igangsættes en Smiley-ordning. En ordning, hvor diskoteker, der er aktive i kampen mod diskrimination, kan brande sig.

- En undersøgelse vedrørende eventuel mulighed for at fratage kommunale midler fra spillesteder, såfremt der foregår diskrimination.

- Initiativerne skal realiseres i samspil med Københavns Kommunes eksisterende certificeringsordning ”Tryg den af”.

Tiltagene blev behandlet og besluttet i Borgerrepræsentationen den 14. oktober 2010.

For yderligere information kontakt:
Ikram Sarwar (S), medlem af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og næstformand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, tlf. 60101007

Carl Christian var meget kontant i sin afvisning af flere moskéer i København, mens jeg påpegede religionsfriheden, og muligheden for at tilbyde anstændige forhold for de mange moderate muslimer i byen. En ting kunne  kunne vi dog blive enige om – uddannelse er den bedste vej til vellykket integration. For personer af anden etnisk herkomst er et godt dansk, uddannelse og i sidste ende et job den altafgørende faktor for at blive integreret i det danske samfund. Efter godt 1½ times livlig debat var vi nok ikke blevet mere enige, men for de mange tilhørere stod det hvert fald klart, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er uenige på mange punkter men enige om, at opgaven er meget vigtig at løse.

Noget af det mest beskæmmende ved regeringens nedskæringspakke er den måde, især nydanske medborgere skal tugtes på.

På trods af, at indgreb som beskæring af tolkebistand ikke giver økonomisk mening, er der altid point, når man kan genere minoriteterne.

Direkte tragikomisk bliver det dog når Dansk Folkeparti skal argumentere for indgrebet.

Som Peter Skaarup udtalte i Deadline på DR2, kan danskere jo heller ikke forvente danskoversættelse i Saudi-Arabien. Underforstået er det altså, at så kan folk med udenlandsk ( læs: muslimsk) baggrund heller ikke forvente tolkebistand i Danmark.

Dansk Folkeparti har ikke høje ambitioner for vores samfund, men det er dog alligevel for vanvittigt at sammenligne med det saudiske regime. Skal vi også til at sammenligne vores folkeskole med Uganda og vores sundhedsvæsen med Bangladesh?

Mangfoldigheden i samfundet byder på både positiv inspiration og negative sammenstød – der er store udfordringer i skolen og brug for alternativer til kriminalitet

På Nørrebrogade finder du mangfoldigheden. Duftene af kebab, pizza, stærke krydderier. Flagrende farvestrålende tørklæder. Sortklædte nittebehængte støvler. Brune, sorte, hvide ansigter. Alle er der side om side. Sådan vil vi gerne have et billede af København. En metropol, der emmer af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle. Men vi skal ikke være blåøjede.

Sandheden er, at mangfoldigheden ikke er problemfri. Der er interne konflikter, fjendske holdninger til hinanden og til samfundet, manglende respekt og udfordringer for integrationen.

Mangfoldighed byder på både positiv inspiration og negative sammenstød. Målet er, at uanset kulturel og social baggrund, hudfarve, religiøsitet og seksualitet skal det enkelte menneske have plads og være accepteret. Vi vil, at børn får en opvækst, så de kan klare sig gennem livet uden at blive marginaliseret. Vi har indsatser over for kriminalitet, fordi kriminalitet ikke accepteres.

Vi har i disse år især stor fokus på børns skolegang. Folkeskolens faglige og fysiske miljø skal forbedres og blive attraktivt for alle. Vold, ensidighed, dårlige lærere eller ringe faglighed får børnene til at mistrives og forældrene til at fravælge folkeskolen. Men folkeskolen er et vigtigt instrument til at give børn et fælles værdigrundlag. Alle børn lige meget økonomisk, social, kulturel baggrund skal kunne rummes i folkeskolen.

Ikke kun sort og hvidt

Vi har med ‘Faglighed for Alle’ sat fokus på denne udfordring. Fagligheden skal løftes, forældres tillid skal genoprettes, skolerne renoveres. Jeg ved selv som forælder og fra andre forældre, at hvis folkeskolen er i orden, så vil den blive valgt frem for en privatskole. I denne problematik vil jeg påpege, at de muslimske privatskoler er med til at marginalisere en gruppe børn på grund af forældrenes valg af skole. Det er et svært emne, men en debat jeg finder vigtig. Vi kommer ikke videre med integration, så længe børnene i skolerne deles mellem ‘dem’ og ‘os’. Hudfarve og religion bliver stopklods for integration. Vi skal i det hele taget undgå tendenser til voldsom polarisering, hvor vi kun accepterer sort og hvidt. Vi bør som kommune informere forældre, der overvejer muslimske privatskoler, om at det er et dårligt signal at sende til både deres børn og til samfundet. Signalet kan nemlig tydes som, at de ikke er eller vil være en del af det danske demokratiske samfund.

Jeg mener derfor, at forældrene i sidste ende gør deres børn en bjørnetjeneste. Via bedre information og dialog med forældre håber jeg derfor, at tilslutningen til muslimske skoler kan begrænses. I denne debat mener jeg bestemt ikke, at det hjælper at forbyde eller lukke skoler. Det vil kun medføre endnu mere udstødelse af samfundet. Jeg håber at kunne hjælpe børnene til et liv i det danske samfund med kendskab og værdier, der gør, at de kan blive bedre integrerede i samfundet, så de ikke føler sig anderledes eller udstødt.

Skyderier og brand

En anden udfordring er som nævnt kriminaliteten. Det er jo ingen hemmelighed, at der i nogle kvarterer i København er unge med en stærk negativ social arv i bagagen. Hverken unge etniske danskere eller unge med anden etnisk herkomst bidrager positivt til byens mangfoldighed.

Vi har set voldsomme skyderier og ildspåsættelse. Vi skal stille krav til disse socialt udsatte unge, der mangler et fornuftigt ståsted i livet. Samtidig skal vi kunne tilbyde dem et alternativ til de kriminelle miljøer, som tiltrækker med afstumpet hårdkogt miljø uden respekt for andre end deres egen gruppe. Det er farligt, og det ødelægger hverdagen og byen.

Vi håber, at initiativer som ‘Hvert Barn sin Chance’, ‘Den Korte Snor’, ‘Sikker By’ kan hjælpe de unge på rette vej, men også udstikke retningslinjer for, at kriminalitet ikke er acceptabelt. Vi skal have de unge i skole, eller de skal have en læreplads, og så skal de vide, hvor de skal være i fritiden for at undgå rastløsheden og rodløsheden.

I sidste ende har vi endnu et redskab, der hedder hårdere straffe. Men det løser på ingen måde problemerne alene.

Jeg har fokuseret på skole og kriminalitet, fordi det er udfordringer for mangfoldigheden. Vi skal holde fast i alle borgere – også dem, der umiddelbart vender os ryggen. Vi skal have svar på, hvorfor de ikke vil os. Vi skal motivere dem til at indse, at det frisind og den gensidige respekt, som er en del af vores samfund, er vejen frem.

Alle borgere skal gerne bidrage positivt til vores samfund og deltage konstruktivt med at løse udfordringerne. Mangfoldighed skal ikke kun være billeder, dufte og stemningsbilleder. Der skal reelt være plads til alle. Jeg glæder mig til min næste tur ned ad Nørrebrogade. Duftene, farverne, inspirationen fra de mange forskellige mennesker og kulturer.

Jeg har tidligere forfægtet ideen om, at højskoler har et stort integrationspotentiale. I lyset af Statsministerens åbningstale i år er ideen endnu mere aktuel. Anders Fogh talte om at forebygge radikaliseringen blandt unge.

Der skal viden om folkestyrets principper til og respekt for det demokratiske menneskesyn. Uddannelse og arbejde er ikke nok.

Så vidt er jeg enig med Statsministeren. Men jeg mener ikke, det er nok at undervise i demokrati i skolerne. For når skoledagen er slut, tager mange unge med indvandrerbaggrund hjem til en helt anden verden. Den overgang giver en meget klar og mærkbar oplevelse af, at der er forskel på ”dem” og ”os”.

Reel integration handler selvfølgelig om et grundlæggende kendskab til samfundet – men måske i endnu højere grad om sociale kompetencer. Det er helt afgørende, at man kan forstå og agere i den verden, der omgiver en. At man føler sig hjemme. Det er isolationen, oplevelsen af at være udenfor, der åbner døren for en radikalisering. Det er de barrierer, vi skal koncentrere os om at nedbryde. Efter min mening bør integrationsindsatsen fokusere på at rumme forskelligheden, på at omfavne snarere end at belære.

De danske højskoler ligger inde med en enorm kompetence på lige præcis dette område. De har et fagligt indhold og sigte, men deres styrke er netop at opbygge de kompetencer, som er afgørende for en vellykket integration. Her mødes unge fra hele landet og fra alle samfundslag for at lære noget nyt, for at udvikle sig selv som personer og for at knytte nye venskaber. Man forlader det trygge hjem og skal stå på egne ben, og man er pinedød nødt til at samarbejde og at indgå i relationer med alle slags mennesker.

For mange er et højskoleophold lig med muligheden for at starte forfra og at bryde med gamle roller og mønstre. Under alle omstændigheder opbygger det selvtillid, sociale kompetencer og tolerance. Det er færdigheder, som man kan tage med sig og bruge fremover, ligesom venskaberne der har potentiale til at blive livslange.

Højskolerne er gearede til at omfavne meget forskellige mennesker og til at opbygge præcis de kompetencer, som integrationsindsatsen retter sig mod. Derfor har de også potentiale i forhold til for eksempel socialt udsatte unge. Det er desuden en pointe, at højskolerne ikke er et ”projekt” rettet mod en særlig gruppe af unge. Her starter alle i princippet fra scratch – det er op til en selv at lade problemerne blive hjemme.

Jeg synes, det er oplagt at se på, hvordan vi aktivt og målrettet kan anvende højskolerne i indsatsen for udsatte unge af alle typer. Ideen er hermed givet videre til vores regering, der jo desværre ikke er alt for opfindsom på integrationsområdet. Lad os håbe, det ikke fortsætter alt for langt ind i fremtiden.

Kort efter den dybt tragiske hændelse på Nørrebro, hvor et ungt menneske blev skudt og mistede livet, blev jeg spurgt af en af mine kolleger, om det virkelig er farligt at bo på Nørrebro, og om det var hverdagskost med skyderi og mord.

For det var ofte det billede, hun fik, når hun læste avisen eller så nyhederne. Det forbavsede mig, hvor central en rolle medierne spiller. For de mennesker, der ikke færdes på Nørrebro, kan ofte have et forvrænget billede af hverdagen i bydelen i forhold til den virkelighed, som beboerne oplever.

Jeg bor på Nørrebro og kan ofte ikke genkende det billede, som bliver tegnet af området i medierne. Naturligvis ved jeg, at der er meget, der skal gøres på Nørrebro. Vi har vores problemer med integration på mange områder.

Vi skal bl.a. sætte mere forebyggende arbejde i gang for at reducere antallet af utilpassede unge mennesker. Vi kan blot se på vores folkeskoler. Det er ikke holdbart at fortsætte som hidtil.

Der skal ske forandringer. Vi skal væk fra de opdelte skoler, væk fra de sorte og hvide skoler og have gennemført en del omstruktureringer.

Jeg mener ikke, at man kan løse disse problemer ved blot at tilføre flere økonomiske midler til skolevæsnet.

Attraktive for alle

Men vi skal have gjort de ramte skoler mere attraktive for alle familier – både de ressourcestærke og dem med færre ressourcer. Vi kan f.eks. også opprioritere kurserne for lærerstaben, så den hele tiden kan efteruddanne sig og være i stand til at kunne tackle problemer på en måde, som vil have større effekt over for de unge.

På den måde kan vi undgå, at mange fra den næste generation går i de ældre søskendes fodspor. Vi skal have disse unge til at indse, at en uddannelse ikke blot er med til at sikre deres fremtid i form af arbejde osv., men også er med til at give dem en almen dannelse som menneske.

De unge skal have muligheder for at kunne vælge sunde aktiviteter i deres hverdag. Sker det, vil vi nok se en større tendens til, at de ikke kommer ind i en kriminel løbebane.

Hvis jeg kigger tilbage på min folkeskoletid og skal fremhæve noget af det mest centrale, som motiverede os elever til at fokusere vores ressourcer på noget rigtigt og positivt, var det engagerede lærere, som havde tid og overskud til den enkelte og tog fat i problemerne, så snart de var under opsejling.

Det kræver naturligvis en erfaring og et overblik, som kan udvikles mere effektivt gennem efteruddannelse. Det arbejder vi socialdemokrater på at få gennemført.

Tilbage til skyderiet på Nørrebro

Det er klart, at en del af integrationsprocessen bliver smadret af sådanne episoder, men vi skal holde hovedet koldt og fortsætte de mange gode initiativer, der er i gang i Københavns Kommune.

Jeg er enig i, at der absolut skal slås hårdt ned på kriminaliteten, og håber da også inderligt, at vi på Nørrebro kan frigøre os fra dårlig presseomtale og også få de gode ting frem i lyset.

En bedre blanding

Det vil jeg kæmpe for igennem mit politiske arbejde. Jeg håber på at kunne aflaste de hårdest ramte områder via den rigtig gode socialdemokratiske boligpolitik, der vil give mere blandede boligkvarterer. Det vil bringe os endnu et skridt nærmere den gode integrationsproces.

Ofte ser vi de højreorienterede grupper og partier sætte fokus på episoder som den, vi lige har været igennem, og puste dem op, så de overskygger alt det positive, der bliver gjort af hårdtarbejdende integrationsmedarbejdere og andre, som gør et godt stykke arbejde for, at det en dag kan lykkes.