Af Ikram Sarwar (S) Næstformand for beskæftigelse og integrationsudvalget.

REGERINGENS dagsorden på integrationsområdet har længe bestået af forskellige lister over, hvem der er gode nok til at være danskere. Siden 2001 har etniske minoriteter i Danmark være udsat for mistænkeliggørelse og den massive usikkerhed, det giver at være udsat for konstante regelstramninger.

REGERINGEN HAR gjort alt, hvad der stod i dens magt, for at det skulle være svært at være dansker.I København kunne vi ikke drømme om at forfalde til den skingre tone, som regeringen går i front med – det fremmer ikke inklusion, for nu at sige det mildt.

Det skal derfor være nemt at være københavner, og alle skal have mulighed for at føle sig hjemme i København.Det er grundtonen i Københavns nye politik ‘ Bland dig i byen. Medborgerskab og inklusion’, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen 16.12. En bærende idé er, at flere skal mødes på tværs.Inklusionspolitikken er københavnernes politik. I den tid, vi har arbejdet med politikken, har vi fået ét entydigt signal: Københavnere uanset baggrund er optaget af måden, vi taler om og til hinanden på. De vil hellere tale om inklusion end integration.

VI KØBENHAVNERE taler 91 sprog og er født i 162 lande. Vi københavnere er forskellige og kan heldigvis godt finde ud af at være forskellige sammen.Men forskelligheden kommer under pres, når København splittes op i sorte og hvide boligområder, skoler og arbejdspladser, når 30 procent af Københavns etniske minoriteter lever i fattigdom, og når 23 procent af Københavns etniske minoriteter oplever diskrimination.Københavnerne, især de unge, er optagede af at bekæmpe den diskrimination.Det er ikke acceptabelt, at nogle mennesker står uden for på grund af etnicitet, social arv, økonomi, religion, seksualitet m. v. Derfor skal vi alle give en hånd med. Det er ikke kun de offentlige instanser, der har en rolle.DET KRÆVER, at den enkelte københavner tager et medansvar for udviklingen i København. Det gælder også os politikere, der f. eks. kan og bør bidrage med at nedbryde fordomme om etniske minoriteter.Med den ny inklusionspolitik sender vi et stærkt politisk signal om, at man er velkommen i København. Her behandler vi hinanden med respekt – her er forskellighed, nye kulturer og nye sprog noget, der gør byen bedre og mere spændende.

Med den nye politik viser vi en helt anden vej end regeringens lukkethed og diskrimination. Inklusion handler om lige rettigheder, lige muligheder og om at byde nye københavnere velkommen.

Indlægget er skrevet sammen med: Klaus Bondam BR (RV), Neil Stenbæk Bloem BR ( SF) og Signe Færch ( Ø), medlemmer af beskæftigelses-og integrationsudvalget i København.

Med den ny inklusionspolitik sender vi et stærkt politisk signal om, at man er velkommen i København.

Ikram Sarwar (S), medlem af Borgerrepræsentationen og næstformand for Beskæftigelse og Integrationsudvalget, udtaler, at ”Det er uacceptabelt, at det ikke er alle, som velkomne i nattelivet i København. Derfor skal de eksisterende tiltag skærpes og nye tiltag skal til”.

Ikram Sarwar tilføjer: ”Alle har et ansvar for at bekæmpe diskrimination og skal inddrages i kampen – den diskriminerede, den der udøver diskrimination og den der overværer diskriminationen”.

Socialdemokraterne foreslår sammen med SF, Radikale, Venstre og EL i Københavns Borgerrepræsentation følgende tiltag:

- Der skal igangsættes oplysnings- og informationskampagner om de registreringsmuligheder, der eksisterer i Københavns Kommune. Siden 2008 har kommunen haft hotline og hjemmeside, hvor diskriminerede borgere kan registrere en diskrimination. I forhold til de faktiske forhold i nattelivet, hvor diskrimination er en kendsgerning, er der dog slet ikke nok, der benytter disse systemer.

- Socialdemokraterne vil prioritere en holdningskampagne for ”det tavse flertal”, der er tilskuere til diskriminationen – og som kommer før i køen på bekostning af de afviste.

- Der skal igangsættes en Smiley-ordning. En ordning, hvor diskoteker, der er aktive i kampen mod diskrimination, kan brande sig.

- En undersøgelse vedrørende eventuel mulighed for at fratage kommunale midler fra spillesteder, såfremt der foregår diskrimination.

- Initiativerne skal realiseres i samspil med Københavns Kommunes eksisterende certificeringsordning ”Tryg den af”.

Tiltagene blev behandlet og besluttet i Borgerrepræsentationen den 14. oktober 2010.

For yderligere information kontakt:
Ikram Sarwar (S), medlem af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og næstformand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, tlf. 60101007

Mangfoldigheden i samfundet byder på både positiv inspiration og negative sammenstød – der er store udfordringer i skolen og brug for alternativer til kriminalitet

På Nørrebrogade finder du mangfoldigheden. Duftene af kebab, pizza, stærke krydderier. Flagrende farvestrålende tørklæder. Sortklædte nittebehængte støvler. Brune, sorte, hvide ansigter. Alle er der side om side. Sådan vil vi gerne have et billede af København. En metropol, der emmer af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle. Men vi skal ikke være blåøjede.

Sandheden er, at mangfoldigheden ikke er problemfri. Der er interne konflikter, fjendske holdninger til hinanden og til samfundet, manglende respekt og udfordringer for integrationen.

Mangfoldighed byder på både positiv inspiration og negative sammenstød. Målet er, at uanset kulturel og social baggrund, hudfarve, religiøsitet og seksualitet skal det enkelte menneske have plads og være accepteret. Vi vil, at børn får en opvækst, så de kan klare sig gennem livet uden at blive marginaliseret. Vi har indsatser over for kriminalitet, fordi kriminalitet ikke accepteres.

Vi har i disse år især stor fokus på børns skolegang. Folkeskolens faglige og fysiske miljø skal forbedres og blive attraktivt for alle. Vold, ensidighed, dårlige lærere eller ringe faglighed får børnene til at mistrives og forældrene til at fravælge folkeskolen. Men folkeskolen er et vigtigt instrument til at give børn et fælles værdigrundlag. Alle børn lige meget økonomisk, social, kulturel baggrund skal kunne rummes i folkeskolen.

Ikke kun sort og hvidt

Vi har med ‘Faglighed for Alle’ sat fokus på denne udfordring. Fagligheden skal løftes, forældres tillid skal genoprettes, skolerne renoveres. Jeg ved selv som forælder og fra andre forældre, at hvis folkeskolen er i orden, så vil den blive valgt frem for en privatskole. I denne problematik vil jeg påpege, at de muslimske privatskoler er med til at marginalisere en gruppe børn på grund af forældrenes valg af skole. Det er et svært emne, men en debat jeg finder vigtig. Vi kommer ikke videre med integration, så længe børnene i skolerne deles mellem ‘dem’ og ‘os’. Hudfarve og religion bliver stopklods for integration. Vi skal i det hele taget undgå tendenser til voldsom polarisering, hvor vi kun accepterer sort og hvidt. Vi bør som kommune informere forældre, der overvejer muslimske privatskoler, om at det er et dårligt signal at sende til både deres børn og til samfundet. Signalet kan nemlig tydes som, at de ikke er eller vil være en del af det danske demokratiske samfund.

Jeg mener derfor, at forældrene i sidste ende gør deres børn en bjørnetjeneste. Via bedre information og dialog med forældre håber jeg derfor, at tilslutningen til muslimske skoler kan begrænses. I denne debat mener jeg bestemt ikke, at det hjælper at forbyde eller lukke skoler. Det vil kun medføre endnu mere udstødelse af samfundet. Jeg håber at kunne hjælpe børnene til et liv i det danske samfund med kendskab og værdier, der gør, at de kan blive bedre integrerede i samfundet, så de ikke føler sig anderledes eller udstødt.

Skyderier og brand

En anden udfordring er som nævnt kriminaliteten. Det er jo ingen hemmelighed, at der i nogle kvarterer i København er unge med en stærk negativ social arv i bagagen. Hverken unge etniske danskere eller unge med anden etnisk herkomst bidrager positivt til byens mangfoldighed.

Vi har set voldsomme skyderier og ildspåsættelse. Vi skal stille krav til disse socialt udsatte unge, der mangler et fornuftigt ståsted i livet. Samtidig skal vi kunne tilbyde dem et alternativ til de kriminelle miljøer, som tiltrækker med afstumpet hårdkogt miljø uden respekt for andre end deres egen gruppe. Det er farligt, og det ødelægger hverdagen og byen.

Vi håber, at initiativer som ‘Hvert Barn sin Chance’, ‘Den Korte Snor’, ‘Sikker By’ kan hjælpe de unge på rette vej, men også udstikke retningslinjer for, at kriminalitet ikke er acceptabelt. Vi skal have de unge i skole, eller de skal have en læreplads, og så skal de vide, hvor de skal være i fritiden for at undgå rastløsheden og rodløsheden.

I sidste ende har vi endnu et redskab, der hedder hårdere straffe. Men det løser på ingen måde problemerne alene.

Jeg har fokuseret på skole og kriminalitet, fordi det er udfordringer for mangfoldigheden. Vi skal holde fast i alle borgere – også dem, der umiddelbart vender os ryggen. Vi skal have svar på, hvorfor de ikke vil os. Vi skal motivere dem til at indse, at det frisind og den gensidige respekt, som er en del af vores samfund, er vejen frem.

Alle borgere skal gerne bidrage positivt til vores samfund og deltage konstruktivt med at løse udfordringerne. Mangfoldighed skal ikke kun være billeder, dufte og stemningsbilleder. Der skal reelt være plads til alle. Jeg glæder mig til min næste tur ned ad Nørrebrogade. Duftene, farverne, inspirationen fra de mange forskellige mennesker og kulturer.

Byens borgere skal kunne færdes frit og trygt i gaderne, både dag og nat. I den seneste tid har vi set langt flere og meget farligere voldsepisoder end tidligere i København. Senest har der nærmest været bandekrig på åben gade i Mimersgade på Nørrebro, som desværre endte med dødelig udgang.

Som borger i København og medlem af Borgerrepræsentationen kan jeg på ingen måde acceptere, at vores by udvikler sig i denne meget voldelige retning.

Fokus på forebyggelse

Jeg vil derfor være med til at sikre at borgerne i København, og vores mange turister kan færdes trygt – uden at frygte vold eller andre ubehageligheder. For at vi igen kan færdes trygt i de københavnske gader, må vi fremover have langt større fokus på at forbygge og forhindre volden. Jeg ser bl.a. de meget omdiskuterede visitationszoner i København som et nødvendig onde til at forebygge bandekrige og lignende voldsepisoder, som det vi så i Mimersgade.

Men når det er sagt, er jeg på ingen måde tilhænger af, at vi skal have et overvågningssamfund – nej, vi skal kunne færdes frit i vores by.

Der er mange måder at forbygge volden i København på. Jeg mener, at vi som politikere skal intensivere det forebyggende arbejde såsom SSP-samarbejdet og give de københavnske unge et reelt alternativ til det at hænge ud på gadehjørnerne og S-togsstationerne.

De københavnske børn og unge skal have gode ungdoms- og idrætsklubber med pædagoger og frivillige voksne, der involverer sig i deres liv, og som de unge føler sig ansvarlige overfor.

Tag unge alvorligt

De unges holdning over for vold og trusler skal tages alvorligt nu. Unge i København skal lære at tage afstand fra vold – såvel fra volden i skolegården som fra skyderierne på gade. Vi kan ikke acceptere, at unge udvikler en kriminel løbebane, slår hinanden ihjel eller skaber utryghed hos de øvrige borgere i København.

Desuden kan vi håbe på flere ressourcer til politiet, så de fremover er i stand til at udføre deres daglige opgaver, skabe ro og orden og hurtigt finde voldsmændene og straffe dem prompte. Målet for mig er, at København bliver en storby, hvor alle kan færdes trygt – også efter mørkets frembrud.