Du kan læse hele artiklen her

Mangfoldigheden i samfundet byder på både positiv inspiration og negative sammenstød – der er store udfordringer i skolen og brug for alternativer til kriminalitet

På Nørrebrogade finder du mangfoldigheden. Duftene af kebab, pizza, stærke krydderier. Flagrende farvestrålende tørklæder. Sortklædte nittebehængte støvler. Brune, sorte, hvide ansigter. Alle er der side om side. Sådan vil vi gerne have et billede af København. En metropol, der emmer af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle. Men vi skal ikke være blåøjede.

Sandheden er, at mangfoldigheden ikke er problemfri. Der er interne konflikter, fjendske holdninger til hinanden og til samfundet, manglende respekt og udfordringer for integrationen.

Mangfoldighed byder på både positiv inspiration og negative sammenstød. Målet er, at uanset kulturel og social baggrund, hudfarve, religiøsitet og seksualitet skal det enkelte menneske have plads og være accepteret. Vi vil, at børn får en opvækst, så de kan klare sig gennem livet uden at blive marginaliseret. Vi har indsatser over for kriminalitet, fordi kriminalitet ikke accepteres.

Vi har i disse år især stor fokus på børns skolegang. Folkeskolens faglige og fysiske miljø skal forbedres og blive attraktivt for alle. Vold, ensidighed, dårlige lærere eller ringe faglighed får børnene til at mistrives og forældrene til at fravælge folkeskolen. Men folkeskolen er et vigtigt instrument til at give børn et fælles værdigrundlag. Alle børn lige meget økonomisk, social, kulturel baggrund skal kunne rummes i folkeskolen.

Ikke kun sort og hvidt

Vi har med ‘Faglighed for Alle’ sat fokus på denne udfordring. Fagligheden skal løftes, forældres tillid skal genoprettes, skolerne renoveres. Jeg ved selv som forælder og fra andre forældre, at hvis folkeskolen er i orden, så vil den blive valgt frem for en privatskole. I denne problematik vil jeg påpege, at de muslimske privatskoler er med til at marginalisere en gruppe børn på grund af forældrenes valg af skole. Det er et svært emne, men en debat jeg finder vigtig. Vi kommer ikke videre med integration, så længe børnene i skolerne deles mellem ‘dem’ og ‘os’. Hudfarve og religion bliver stopklods for integration. Vi skal i det hele taget undgå tendenser til voldsom polarisering, hvor vi kun accepterer sort og hvidt. Vi bør som kommune informere forældre, der overvejer muslimske privatskoler, om at det er et dårligt signal at sende til både deres børn og til samfundet. Signalet kan nemlig tydes som, at de ikke er eller vil være en del af det danske demokratiske samfund.

Jeg mener derfor, at forældrene i sidste ende gør deres børn en bjørnetjeneste. Via bedre information og dialog med forældre håber jeg derfor, at tilslutningen til muslimske skoler kan begrænses. I denne debat mener jeg bestemt ikke, at det hjælper at forbyde eller lukke skoler. Det vil kun medføre endnu mere udstødelse af samfundet. Jeg håber at kunne hjælpe børnene til et liv i det danske samfund med kendskab og værdier, der gør, at de kan blive bedre integrerede i samfundet, så de ikke føler sig anderledes eller udstødt.

Skyderier og brand

En anden udfordring er som nævnt kriminaliteten. Det er jo ingen hemmelighed, at der i nogle kvarterer i København er unge med en stærk negativ social arv i bagagen. Hverken unge etniske danskere eller unge med anden etnisk herkomst bidrager positivt til byens mangfoldighed.

Vi har set voldsomme skyderier og ildspåsættelse. Vi skal stille krav til disse socialt udsatte unge, der mangler et fornuftigt ståsted i livet. Samtidig skal vi kunne tilbyde dem et alternativ til de kriminelle miljøer, som tiltrækker med afstumpet hårdkogt miljø uden respekt for andre end deres egen gruppe. Det er farligt, og det ødelægger hverdagen og byen.

Vi håber, at initiativer som ‘Hvert Barn sin Chance’, ‘Den Korte Snor’, ‘Sikker By’ kan hjælpe de unge på rette vej, men også udstikke retningslinjer for, at kriminalitet ikke er acceptabelt. Vi skal have de unge i skole, eller de skal have en læreplads, og så skal de vide, hvor de skal være i fritiden for at undgå rastløsheden og rodløsheden.

I sidste ende har vi endnu et redskab, der hedder hårdere straffe. Men det løser på ingen måde problemerne alene.

Jeg har fokuseret på skole og kriminalitet, fordi det er udfordringer for mangfoldigheden. Vi skal holde fast i alle borgere – også dem, der umiddelbart vender os ryggen. Vi skal have svar på, hvorfor de ikke vil os. Vi skal motivere dem til at indse, at det frisind og den gensidige respekt, som er en del af vores samfund, er vejen frem.

Alle borgere skal gerne bidrage positivt til vores samfund og deltage konstruktivt med at løse udfordringerne. Mangfoldighed skal ikke kun være billeder, dufte og stemningsbilleder. Der skal reelt være plads til alle. Jeg glæder mig til min næste tur ned ad Nørrebrogade. Duftene, farverne, inspirationen fra de mange forskellige mennesker og kulturer.

Byens borgere skal kunne færdes frit og trygt i gaderne, både dag og nat. I den seneste tid har vi set langt flere og meget farligere voldsepisoder end tidligere i København. Senest har der nærmest været bandekrig på åben gade i Mimersgade på Nørrebro, som desværre endte med dødelig udgang.

Som borger i København og medlem af Borgerrepræsentationen kan jeg på ingen måde acceptere, at vores by udvikler sig i denne meget voldelige retning.

Fokus på forebyggelse

Jeg vil derfor være med til at sikre at borgerne i København, og vores mange turister kan færdes trygt – uden at frygte vold eller andre ubehageligheder. For at vi igen kan færdes trygt i de københavnske gader, må vi fremover have langt større fokus på at forbygge og forhindre volden. Jeg ser bl.a. de meget omdiskuterede visitationszoner i København som et nødvendig onde til at forebygge bandekrige og lignende voldsepisoder, som det vi så i Mimersgade.

Men når det er sagt, er jeg på ingen måde tilhænger af, at vi skal have et overvågningssamfund – nej, vi skal kunne færdes frit i vores by.

Der er mange måder at forbygge volden i København på. Jeg mener, at vi som politikere skal intensivere det forebyggende arbejde såsom SSP-samarbejdet og give de københavnske unge et reelt alternativ til det at hænge ud på gadehjørnerne og S-togsstationerne.

De københavnske børn og unge skal have gode ungdoms- og idrætsklubber med pædagoger og frivillige voksne, der involverer sig i deres liv, og som de unge føler sig ansvarlige overfor.

Tag unge alvorligt

De unges holdning over for vold og trusler skal tages alvorligt nu. Unge i København skal lære at tage afstand fra vold – såvel fra volden i skolegården som fra skyderierne på gade. Vi kan ikke acceptere, at unge udvikler en kriminel løbebane, slår hinanden ihjel eller skaber utryghed hos de øvrige borgere i København.

Desuden kan vi håbe på flere ressourcer til politiet, så de fremover er i stand til at udføre deres daglige opgaver, skabe ro og orden og hurtigt finde voldsmændene og straffe dem prompte. Målet for mig er, at København bliver en storby, hvor alle kan færdes trygt – også efter mørkets frembrud.

Kort efter den dybt tragiske hændelse på Nørrebro, hvor et ungt menneske blev skudt og mistede livet, blev jeg spurgt af en af mine kolleger, om det virkelig er farligt at bo på Nørrebro, og om det var hverdagskost med skyderi og mord.

For det var ofte det billede, hun fik, når hun læste avisen eller så nyhederne. Det forbavsede mig, hvor central en rolle medierne spiller. For de mennesker, der ikke færdes på Nørrebro, kan ofte have et forvrænget billede af hverdagen i bydelen i forhold til den virkelighed, som beboerne oplever.

Jeg bor på Nørrebro og kan ofte ikke genkende det billede, som bliver tegnet af området i medierne. Naturligvis ved jeg, at der er meget, der skal gøres på Nørrebro. Vi har vores problemer med integration på mange områder.

Vi skal bl.a. sætte mere forebyggende arbejde i gang for at reducere antallet af utilpassede unge mennesker. Vi kan blot se på vores folkeskoler. Det er ikke holdbart at fortsætte som hidtil.

Der skal ske forandringer. Vi skal væk fra de opdelte skoler, væk fra de sorte og hvide skoler og have gennemført en del omstruktureringer.

Jeg mener ikke, at man kan løse disse problemer ved blot at tilføre flere økonomiske midler til skolevæsnet.

Attraktive for alle

Men vi skal have gjort de ramte skoler mere attraktive for alle familier – både de ressourcestærke og dem med færre ressourcer. Vi kan f.eks. også opprioritere kurserne for lærerstaben, så den hele tiden kan efteruddanne sig og være i stand til at kunne tackle problemer på en måde, som vil have større effekt over for de unge.

På den måde kan vi undgå, at mange fra den næste generation går i de ældre søskendes fodspor. Vi skal have disse unge til at indse, at en uddannelse ikke blot er med til at sikre deres fremtid i form af arbejde osv., men også er med til at give dem en almen dannelse som menneske.

De unge skal have muligheder for at kunne vælge sunde aktiviteter i deres hverdag. Sker det, vil vi nok se en større tendens til, at de ikke kommer ind i en kriminel løbebane.

Hvis jeg kigger tilbage på min folkeskoletid og skal fremhæve noget af det mest centrale, som motiverede os elever til at fokusere vores ressourcer på noget rigtigt og positivt, var det engagerede lærere, som havde tid og overskud til den enkelte og tog fat i problemerne, så snart de var under opsejling.

Det kræver naturligvis en erfaring og et overblik, som kan udvikles mere effektivt gennem efteruddannelse. Det arbejder vi socialdemokrater på at få gennemført.

Tilbage til skyderiet på Nørrebro

Det er klart, at en del af integrationsprocessen bliver smadret af sådanne episoder, men vi skal holde hovedet koldt og fortsætte de mange gode initiativer, der er i gang i Københavns Kommune.

Jeg er enig i, at der absolut skal slås hårdt ned på kriminaliteten, og håber da også inderligt, at vi på Nørrebro kan frigøre os fra dårlig presseomtale og også få de gode ting frem i lyset.

En bedre blanding

Det vil jeg kæmpe for igennem mit politiske arbejde. Jeg håber på at kunne aflaste de hårdest ramte områder via den rigtig gode socialdemokratiske boligpolitik, der vil give mere blandede boligkvarterer. Det vil bringe os endnu et skridt nærmere den gode integrationsproces.

Ofte ser vi de højreorienterede grupper og partier sætte fokus på episoder som den, vi lige har været igennem, og puste dem op, så de overskygger alt det positive, der bliver gjort af hårdtarbejdende integrationsmedarbejdere og andre, som gør et godt stykke arbejde for, at det en dag kan lykkes.