Ny inklusionspolitik med mottoet ”Bland dig i byen” skal styrke mangfoldigheden som et gode. Alle har noget at skulle have sagt og alle har ansvar for at deltage og bidrage positivt.

Ikram Sarwar (S) fremhæver, at ”inklusionspolitikken skal omfatte alt og alle i København, for alle har et ansvar for at vise respekt, hensyn og solidaritet”.

”Inklusionspolitikken skal omfatte alt og alle i København, for alle har et ansvar for at vise respekt, hensyn og solidaritet.”

Socialdemokraterne vil have fokus på uddannelse, arbejde og fælles forpligtelse til at omgås og omtale hinanden positivt. Herigennem skal der gøres op med den stigende del af fattige københavnere og den diskrimination af mennesker, som er en uacceptabel del af det københavnske byliv.

Ikram Sarwar fastslår, ”Det er ikke acceptabelt, at nogle mennesker står uden for pga. etnicitet, social arv, økonomi, religion, seksualitet m.v. Derfor skal alle respektere, at den enkelte københavner har et medansvar for udviklingen i København. Det er ikke kun de offentlige instanser, der har en rolle. Med den nye integrationspolitik udstikker vi rammerne og stiller krav til københavnerne.”

Mangfoldighed og inklusion er essentielle begreber for at få en positiv effekt af de mange forskellige mennesker, som København rummer. Socialdemokraternes mål er, at alle:

• får en god start på livet med en folkeskole, hvor alle lærer at læse, skrive og regne
• kan få et arbejde, hvor de er en del af et fællesskab
• kan færdes trygt
• der har behov for hjælp og støtte, kan få dette.

Inklusionspolitikken forventes behandlet i Borgerrepræsentationen 16. december 2010 og gælder for perioden 2011-14.

For yderligere information kontakt Ikram Sarwar

Mangfoldigheden i samfundet byder på både positiv inspiration og negative sammenstød – der er store udfordringer i skolen og brug for alternativer til kriminalitet

På Nørrebrogade finder du mangfoldigheden. Duftene af kebab, pizza, stærke krydderier. Flagrende farvestrålende tørklæder. Sortklædte nittebehængte støvler. Brune, sorte, hvide ansigter. Alle er der side om side. Sådan vil vi gerne have et billede af København. En metropol, der emmer af mangfoldighed, og hvor der er plads til alle. Men vi skal ikke være blåøjede.

Sandheden er, at mangfoldigheden ikke er problemfri. Der er interne konflikter, fjendske holdninger til hinanden og til samfundet, manglende respekt og udfordringer for integrationen.

Mangfoldighed byder på både positiv inspiration og negative sammenstød. Målet er, at uanset kulturel og social baggrund, hudfarve, religiøsitet og seksualitet skal det enkelte menneske have plads og være accepteret. Vi vil, at børn får en opvækst, så de kan klare sig gennem livet uden at blive marginaliseret. Vi har indsatser over for kriminalitet, fordi kriminalitet ikke accepteres.

Vi har i disse år især stor fokus på børns skolegang. Folkeskolens faglige og fysiske miljø skal forbedres og blive attraktivt for alle. Vold, ensidighed, dårlige lærere eller ringe faglighed får børnene til at mistrives og forældrene til at fravælge folkeskolen. Men folkeskolen er et vigtigt instrument til at give børn et fælles værdigrundlag. Alle børn lige meget økonomisk, social, kulturel baggrund skal kunne rummes i folkeskolen.

Ikke kun sort og hvidt

Vi har med ‘Faglighed for Alle’ sat fokus på denne udfordring. Fagligheden skal løftes, forældres tillid skal genoprettes, skolerne renoveres. Jeg ved selv som forælder og fra andre forældre, at hvis folkeskolen er i orden, så vil den blive valgt frem for en privatskole. I denne problematik vil jeg påpege, at de muslimske privatskoler er med til at marginalisere en gruppe børn på grund af forældrenes valg af skole. Det er et svært emne, men en debat jeg finder vigtig. Vi kommer ikke videre med integration, så længe børnene i skolerne deles mellem ‘dem’ og ‘os’. Hudfarve og religion bliver stopklods for integration. Vi skal i det hele taget undgå tendenser til voldsom polarisering, hvor vi kun accepterer sort og hvidt. Vi bør som kommune informere forældre, der overvejer muslimske privatskoler, om at det er et dårligt signal at sende til både deres børn og til samfundet. Signalet kan nemlig tydes som, at de ikke er eller vil være en del af det danske demokratiske samfund.

Jeg mener derfor, at forældrene i sidste ende gør deres børn en bjørnetjeneste. Via bedre information og dialog med forældre håber jeg derfor, at tilslutningen til muslimske skoler kan begrænses. I denne debat mener jeg bestemt ikke, at det hjælper at forbyde eller lukke skoler. Det vil kun medføre endnu mere udstødelse af samfundet. Jeg håber at kunne hjælpe børnene til et liv i det danske samfund med kendskab og værdier, der gør, at de kan blive bedre integrerede i samfundet, så de ikke føler sig anderledes eller udstødt.

Skyderier og brand

En anden udfordring er som nævnt kriminaliteten. Det er jo ingen hemmelighed, at der i nogle kvarterer i København er unge med en stærk negativ social arv i bagagen. Hverken unge etniske danskere eller unge med anden etnisk herkomst bidrager positivt til byens mangfoldighed.

Vi har set voldsomme skyderier og ildspåsættelse. Vi skal stille krav til disse socialt udsatte unge, der mangler et fornuftigt ståsted i livet. Samtidig skal vi kunne tilbyde dem et alternativ til de kriminelle miljøer, som tiltrækker med afstumpet hårdkogt miljø uden respekt for andre end deres egen gruppe. Det er farligt, og det ødelægger hverdagen og byen.

Vi håber, at initiativer som ‘Hvert Barn sin Chance’, ‘Den Korte Snor’, ‘Sikker By’ kan hjælpe de unge på rette vej, men også udstikke retningslinjer for, at kriminalitet ikke er acceptabelt. Vi skal have de unge i skole, eller de skal have en læreplads, og så skal de vide, hvor de skal være i fritiden for at undgå rastløsheden og rodløsheden.

I sidste ende har vi endnu et redskab, der hedder hårdere straffe. Men det løser på ingen måde problemerne alene.

Jeg har fokuseret på skole og kriminalitet, fordi det er udfordringer for mangfoldigheden. Vi skal holde fast i alle borgere – også dem, der umiddelbart vender os ryggen. Vi skal have svar på, hvorfor de ikke vil os. Vi skal motivere dem til at indse, at det frisind og den gensidige respekt, som er en del af vores samfund, er vejen frem.

Alle borgere skal gerne bidrage positivt til vores samfund og deltage konstruktivt med at løse udfordringerne. Mangfoldighed skal ikke kun være billeder, dufte og stemningsbilleder. Der skal reelt være plads til alle. Jeg glæder mig til min næste tur ned ad Nørrebrogade. Duftene, farverne, inspirationen fra de mange forskellige mennesker og kulturer.